Små børn i kulden
Nu er det blevet rigtig vinter med frostgrader og sne. Hvornår må de små børn sove udenfor? En tommelfingerregel er, at det lille barn under 1 år ikke må sove ude i barnevogn eller krybbe, hvis temperaturen er under 10 minusgrader. Temperaturen måles i de omgivelser barnet sover i, ikke nede i vognen.
Når barnet sover ude i frostgrader skal det overvåges jævnligt, for at sikre, at det ligger godt beskyttet, og at barnet ikke får det for varmt eller fryser.
Små børn bør kun sove udenfor i stærk kulde i 1½ til to timer ad gangen
Små børn bør ikke sove ude i koldt, tåget vejr.